Mesterskabet
Ferrari Challenge er det længstvarende mærkemesterskab i Ferraris historie. Mesterskabet er kendetegnet ved identiske Ferrari-biler, tæt kapløb og udfordrende baner.
Det omfavner både nye gentlemen-kørere samt professionelle og talentfulde racerkørere i alle aldre.
I 2026 består mesterskabet af 7 løbsweekender fordelt på berømte Formel 1-baner rundt omkring i Europa.
Arrive & Drive
Som Ferrari Challenge-kører hos Formula Racing skal du udelukkende koncentrere dig om at yde en indsats på racerbanen. Alle de omkringliggende opgaver bliver der taget nøje hånd om.
Vi sørger for alt. Og det er lige fra din køredragt til vaskeservice, farvedesign af bilen, holdleder, mekanikere, ingeniører og hospitality. Alt, du skal gøre, er, at møde op på banen, så skal vi nok hjælpe dig med at komme over målstregen hurtigst muligt og op på sejrsskamlen.
Kalender
12-15 marts – Paul Ricard
23-26 april – Mugello
14-17 maj – Red Bull Ring
10-13 juni – Le Mans
16-19 juli – Portimao
10-13 september- Budapest
TBA – Finali Mondiali
Bilen
Ferrari 296 Challenge har forbedret aerodynamik, der leverer 870 kg downforce ved 250 km/t og markant større stabilitet under retningsskift ved høj hastighed. Bilens karakteristiske V6 Twin Turbo-motor leverer imponerende 700 hk.
Ferrari 296 afspejler tydeligt Ferraris succesfulde udvikling af GT3-bilen, hvor flere elementer er genbrugt for at gøre Challenge-udgaven endnu mere kapabel på racerbanen.
Format
Torsdag, test , 2×180 minutes
Fredag, fri Træning, 60 minutes
Lørdag, kvalifikation 1, 30 minutes
Lørdag, race 1, 30 minutes
Søndag, kvalifikation 2, 30 minutes
Søndag, race 2, 30 minutes
Genteman & Pro
Ferrari Challenge er delt op i fire kategorier: Trofeo Pirelli Pro, Trofeo Pirelli AM, Coppa Shell Pro og Coppa Shell AM. Ved tilmelding til mesterskabet, kategoriserer en komité hos Ferrari, hvilken kategori en kører tilhører.
Kategoriseringen gør klassen spændende for alle kørere, da netop dette tiltag medvirker til, at kørerne møder jævnbyrdig modstand i de respektive klasser.
Alle deltagere kører i identiske Ferrari 296 Challenge biler, hvor kun få justeringsmuligheder er tilladt. Det betyder, at det er op til den enkelte kører og teamets strategi at få det maksimale ud af sin bil for at kunne placere sig i toppen af feltet.
Talentklasse
Trofeo Pirelli Pro-klassen er kendetegnet ved at have en stærk koncentration af unge talenter som kæmper for at skabe sig et navn indenfor motorsporten. Derudover består netop denne klasse også af kørere aktuelle og tidligere racerkørere.
Danske Nicklas Nielsen, nuværende fabrikskører og Hypercar chauffør ved Ferrari, slog igennem i netop Ferrari Challenge. Sammen med Formula Racing vandt han både det europæiske mesterskab og verdensmesterskabet i Trofeo Pirelli Pro-klassen i 2017.